B-B-BEAUTIFUL!

Bogorm
Jeg elsker bøger, og jeg elsker at læse. Jeg lærte det af mig selv da jeg var en 4-5 år - jeg spurgte altid hvad der stod når vi så programmer med undertekster, når vi så skilte og når min mor læste højt for mig. Når man så samtidig ikke var vokset op i en tradition for fysiske udfoldelser, var det jo let at sidde med Barndomslandet, Gyldendals Udødelige og hvad man nu ellers fik fingrene i.

Det der internet og computer-hejs har gjort en del ved mine læsevaner, ligesom at det heller ikke blev til så meget i mit første ægteskab. Men med M er det igen helt legitimt at sidde og læse, så jeg er kommet i gang igen. Og bøgerne er kommet tilbage i stuen!

Og så er der rollespil, hvor jeg dels har mange bøger, dels bruger dem meget og dels har dem liggende mange steder. Bare for skæg er der lige et billede af stuen og af The Hall of Geekery her.

Børn
Jeg har stort set altid vidst at jeg ville ha' børn. Jeg ville ikke have dem, før der var nogen ting, der var på plads, men for min skyld kunne jeg sagtens have været far før jeg blev 30. Nu blev jeg så 34, så det var ikke skidt.

De komplicerer tingene, de der børn. Lidt som beskrevet i Lost in Translation:

Bob: It gets a whole lot more complicated when you have kids.
Charlotte: It's scary.
Bob: The most terrifying day of your life is the day the first one is born.
Charlotte: Nobody ever tells you that.
Bob: Your life, as you know it... is gone. Never to return. But they learn how to walk, and they learn how to talk... and you want to be with them. And they turn out to be the most delightful people you will ever meet in your life.

Og det er jo rigtigt. Det hele. Når det er svært at skrive noget om børn har det også noget at gøre med den sk... dårlige samvittighed, som står over det hele - også i vejen for at lade ungen udvikle sig selv. Jeg ved godt, at jeg havde min mor meget af tiden, men jeg fik dæleme også lov til at være alene og lege. Det er så ikke det, der kendetegner V, mens D har det fint med det, og S ofte bare nyder at være i lokale med os.

Den dårlige samvittighed kan nogen gange overmande det hele, så jeg slet ikke husker at - ja, bare være far. Eller også er det utilstrækkeligheden, der melder sig ind. Der kan være mange -heder inde i hovedet nogengange.

Når det så er sagt, går jeg vist generelt for at være en god og samvittighedsfuld far. Og da dét blev bragt i tvivl ved en social sammenkomst for nylig, slog det et hul i en del af min verden. Og ABC'eren her er måske et forsøg på at kigge lidt på hullet og få det enten stoppet eller gjort lidt pænere.

Behov
"I can resist anything but temptations" -- Oscar Wilde

Jeg er i dén grad et behovsstyret menneske. Behovsudsætning har traditionelt ikke været mig, hvilket min bankkonto og min livvidde vidner om.

Den slags ændrer sig jo, når man har børn, men jeg har det nok stadig med at sætte mig selv først. V er selvfølgelig afgørende for, at jeg ikke gør det, når hun er her. Og i "fri-weekenderne" er der jo også et ønske om at være sammen med M, men alligevel.

Men hvor stopper behovet og hvor starter prioriteterne? Jeg VIL spille rollespil, så der må resten af verden indrette sig. Jeg vil også gerne på restaurant en gang om ugen, nyde god whisky og dejlig rødvin, gå på arbejde når det passer mig og ... Men det ved jeg jo godt at jeg ikke kan, så jeg lader være. Det er ikke engang så svært, som det har været. Tidligere følte jeg at jeg nærmest lukkede mig selv ned for ikke at falde for fristelser. Det gør jeg ikke nu - men det er nu sjovere at kunne gøre det man har lyst til.

Hov. Jeg har sat lighedstegn mellem behov og lyst. Det er sgudda egentlig meget interessant (if I do say so myself...)