C-C...

Cykel
Jeg elsker at cykle. Da jeg fik mit første job som telefonsælger, cyklede jeg hver morgen gennem byen - ofte gennem Assistens Kirkegård - for at komme på arbejde, og jeg kunne høre kirkeklokkerne, se alle menneskerne og mærke luften og lugten af København. Det er en del af min identitet som københavner, at man cykler rundt til alting. Jeg troede det var sundt indtil Marie fortalte mig, at det var en ret effektiv (ikke-forbrændende) måde at komme omkring på.

Cykling var også noget af det, M's og min fælles ven Mikkel var sammen om. Vi nåede at cykle til Sverige sammen et år. Men det vigtigste med cykleriet er, at det bringer mig tættere på min by.

Champagne
Uh det er godt! Med foie gras. Med sushi. Og bare med sig selv. Jeg er et luksusmenneske - det blev jeg kaldt for mange år siden, og jeg tager det dælensprøjtemig som en kompliment.

Jeg tror såmænd også, at min nye svigerfar - en meget fornuftig og tynd læge fra Humleby - kaldte mig en levemand. Et vel(selv)tilfreds grin og en torso i rundbuestil? Jah - det matcher vel nok. I det mindste har de ikke set mig ryge cigarer - det har også mistet noget af appellen. Det er simpelthen for ensomt, these days...

Cineast
Flot ord! Jeg tænker på det som noget en film-nørd kalder sig, hvis hans horisont stoppede med tidlig Coppola, Kurosawa, Truffaut og Allen. Min filmhorisont er absurd bred, mener jeg da selv. Og jeg elsker historierne i og omkring film. Så jeg er nok ret ulidelig at se film med, for jeg ved altid at dén kommunikationsenhed var en ladyshaver, der var malet og at der i baggrunden i heltens lejlighed står en Braun kaffemaskine i år 2143. Og jeg deler det med andre.

Jeg elsker også at gå i biografen. Der er altså noget særligt over at sidde sammen med en masse andre - hvis de altså kan holde bøtte - og så gå hjem gennem byen og tale om filmen.

Det er så ikke det, M går mest op i. Men der har vi jo bøgerne :-)