Hvorfor skal der nyt med nyt på hele tiden? Der er den her evige stræben efter noget nyt - og her tænker jeg ikke kun på iPhone-brugernes Pavlov-reflekser hver gang der kommer noget nyt med æble på. Min meget bedre halvdel skal ha' en ny mobil hvert år. Hvorfor? Folk - undertegnede lidt inklusive - har det med at skulle ha' nyt tøj, selvom det, de har faktisk er glimrende og ikke vanvittig slidt. Og send mig ud i Ikea, og jeg skal nok komme hjem med noget nyt.
Jeg har ikke noget imod brug og smid væk-samfundet, men der er sgudda forskel på en billig BIC-pen og en iPhone 3G!
Jeg forstår det ikke, og det er som om, at jo mere jeg fordyber mig i min manglende forståelse, jo ældre føler jeg mig. Samtidig med at det i forhold til den førstefødte stedsøn understreger, at teenagere simpelthen er i en anden tidsstrøm end jeg er. Der er en gammel science fiction-bog, der hedder The Caves of Steel (introducerer for første gang den karakter, Will Smith spillede en forvansket udgave af i I, Robot). Byerne er blevet så store, at de er gået under jorden, og den interne transport foregår ved hjælp af adskillige bånd af rullende fortove, der kører gradvist hurtigere, og man står på de hurtigere stille og rolige. Med den ældste stedsøn er han altså bare på de inderste bånd - dem der suser af sted med en 60 km i timen, mens jeg selv er på et af de helt langsomme. Min eneste trøst er at jeg i min forståelse af ham føler, at jeg kan bevæge mig hen på hans bånd uden at skvatte, og det er nok hemmeligheden bag ethvert godt forhold til teenageren.
Nå, men min absolutte yndlingshobby går nu i gang med en ny udgave. Og jeg er lidt nervøs for, om og hvornår jeg begynder at kigge kritisk på den udgave, jeg bruger nu, og tænke: "hmmm, skulle man...". For jeg GIDER altså ikke.
No comments:
Post a Comment