Friday, December 23, 2011

En gang, for ikke så længe siden... V

Jeg var godt nervøs, da jeg kørte hen ad Nansensgade, og jeg var der vist lidt før tiden. Men da hun kom, så hun så glad ud, så... lysende, at en del af nervøsiteten forsvandt som dug for solen. Og da hun så kyssede mig. Hårdt, rigtigt, lige på munden og midt i restauranten, ja så var jeg bare ikke så nervøs mere.

Men hun havde forberedt sig, havde hun. SÅ hun havde et papir med en del spørgsmål, som hun så bad mig besvare, skriftligt! Spørgsmål om, hvad jeg ville gøre hvis denne og hin meldte sig under fanerne? Hvordan jeg liiige selv syntes jeg havde ageret?

Det var ikke svært, fordi vi havde vendt alle spørgsmålene på telefonen og på mail, men det var alligevel svært, for jeg ville dæleme ha' det gjort rigtigt. Jeg tror jeg gjorde det, for vi kyssede igen da vi sagde farvel og aftalte at mødes til middag en anden dag. Hvor jeg skulle skældes ud.

No comments: