Jeg tror nok, at der var noget i luften, da jeg kom op, men jeg var så optaget af at være afventende, at jeg under ingen omstændigheder handlede på det med det samme. Og hvordan gør man egentlig den slags? Jeg var der jo for at kigge på introduktionen, så i første omgang fokuserede jeg på at få opbygget den historie, der ville gøre introen (og resten af opgaven) værd at læse.
Der var mørkt i M's værelse, hvor hendes computer stod. Der var lidt kollegieværelse/studerende-lejlighed over stedet. Hendes to sønner havde hver deres værelse, men de var hos deres far, og jeg så ikke værelserne. Døren var også lukket til stuen, så det var soveværelset/kontoret, vi var i.
Det var altså ikke så svært. Den var godt skrevet, der var ingen fejl, og da jeg først havde fået forklaret et par gange hvad det hele egentlig gik ud på, byttede jeg om på et par afsnit sådan bare for at sige jeg havde været der. Så der gik jo ikke lang tid før jeg var færdig. Og hvad gør man så? Jeg stod og kiggede lidt ud af vinduet ned på Valby Langgade. Hendes lejlighed lå lige overfor en bar, som jeg havde været en del på tidligere. V havde gået til spejder lige bag ved, og en tidligere studiekammerat og jeg var så fortrukket til baren mens vi ventede på at vores kære små skulle blive færdige.
Jeg opdagede pludselig, at hun stod meget tæt på bag mig. Og vi havde jo skrevet og talt så godt sammen. Og hun var smadder sød. Så jeg vendte mig om...
No comments:
Post a Comment