En gang - for alle!

Og forholdet startede jo. Der gik et stykke tid (2-3 gange så lang tid som da jeg fortalte datteren om den bipolære) før det blev offentliggjort dén vej. Jeg kom til at møde den ældste dreng S lidt før planlagt, men han ville hjem og bo hos sin mor på fuld tid, og M gjorde det ret klart, at hvis han flyttede ind i hendes liv på fuld tid, kom han til at opleve hendes liv på fuld tid. Så der var noget der...

Den yngste dreng begyndte også at få færten af noget, så d. 30. januar (ca.) var der dømt Store Familiesammenføring i Zoo. Det gik godt, så godt at vi vist nok blev og sov. Eller noget... Der er nogen detaljer, der efterhånden som tiden går bliver knapt så vigtige, i hvert fald for denne blog, der nok ikke er den mest følelsesbeskuende. Vi rakkede lidt frem og tilbage mellem Valby og Nordvest, V og jeg. Hun begyndte oftere og oftere at sove på en futon i stuen. Det var jo hyggeligt nok, men det var også ret tydeligt, at det ikke holdt i længden. Jeg husker det som noget af en balancegang - også fordi V åbenlyst stadig var i chok over begivenhederne i oktober og forvisningen til et lille kammer sammen med sin mor i den gamle lejlighed.

Nå, men i april skiftede hun skole. Hun ville selv meget gerne på Valby, og hun endte i D's klasse. Det havde måske været optimalt, hvis de var kommet i hver deres klasse, men i starten gjorde det, at V kom meget hurtigt ind i klassen, og D nød at være ham, der lige pludselig diskede op med en ny søster.

S og jeg kom stille og roligt ret hurtigt tæt på hinanden, og de håndterede egentlig alle omvæltningerne helt fantastisk. V var noget, S skulle (skal?) vænne sig til, men igen - det var ikke der, de store problemer var. Faktisk var der ikke nogen voldsomme problemer, og vi fandt jo lejligheden, blev gift, flyttede sammen og begyndte så at lære at blive en familie.

Mangler der noget? Sikkert. For det er en fortsat historie, og vi er ved at være fremme ved nutiden. Det er ikke sikkert, der kommer flere indlæg, sådan lige med det første. Men nu ved de, der måtte have forvildet sig herind, hvordan vi - og bloggen her - kom herhen.