Thursday, December 15, 2011

En gang, for ikke så længe siden... I

Beskeden på Facebook var naturligvis fra M. Hun havde set, jeg havde kommenteret på Claus' Facebook-side, og så havde hun klippet til, da min relationship-status var tom (som følge af et forløb med en bipolar kæreste, et selvmordsforsøg og en beslutning om at beskytte V).

Vi skrev hurtigt og rart sammen, og der gik ikke vanvittig lang tid før vi besluttede os for at mødes. Jeg valgte, at det skulle være på vej til rollespil, og hun skulle ud til nogen veninder, så det passede som fod i hose, at vi kunne få en fyraftensøl en fredag.

Vi mødtes på café i Valby. Det var skægt at se hende igen. Jeg havde selvfølgelig set hende på Facebook, og det her er nok en aldersting, men det eneste jeg kunne se var den 19-årige lækre pige, jeg var faldet så hårdt for den gang. Jeg var selv pinefuldt bevidst om mit eget udseende, men det der ego-boostende dateri havde gjort at jeg tænkte, at det nok ikke var så stort et problem.

Det var også dejligt at tale med hende. Sjovt. Det handlede jo meget om, hvad der var sket de sidste 22 år, men hun var sød. Så det var ærgerligt at sige farvel til hende, og der var da lidt mere spring i trådet, da jeg cyklede videre mod Hvidovre.

Kommunikationen fortsatte - ret intensivt, endda - og det gav lige pludselig perfekt mening, at jeg skulle hjem til hende efter rollespil om søndagen og kigge hendes introduktion til ph.d.'en igennem. Og det var med en følelse af ekstrem åbenhed, tilkæmpet cluenessness og "don't mess this up!", at jeg en lun septemberaften aften, den sidste i august, parkerede min mors bil på Valby Langgade og ringede på...

No comments: